Følelsen af at komme hjem

Jeg har altid lidt svært ved at udtrykke mine følelser, især på et sprog, der ikke er mit modersmål, men i dag så sidder jeg bare på mit hotelværelse i København og prøver at finde de rette ord, til at beskrive hvad der er jeg føler. Jeg har nok altid vidst at jeg ikke ville bo i England, lige siden den første gang jeg rejste til udlandet selv da jeg var 19 år gammel. Stockholm var en rigtig fin by, og jeg ku’ godt tænke mig at bo der, men det var alt for dyrt og da det var på tide at rejse hjem, så havde jeg kun haft råd til at spise ét måltid hver tredie dag – og det havde været sådan i mere end en måned. Men jeg var alligevel blevet smittet af den skandinaviske livsstil, og jeg vidste at det var området jeg gerne ville flytte til. Så jeg bestemte mig for at prøvekøre nogle steder rundt om i Norden, for at prøve at se hvordan jeg tror mit liv kunne være hvis jeg flyttede derhen. I de seneste tre år har jeg været tilbage til Stockholm, til Helsingborg, Helsinki og Reykjavík – og nu befinder jeg mig i København.

Jeg har faktisk aldrig været i Danmark før (altså, jeg var i Helsingør i fire timer da jeg var i Helsingborg), men dette er den første gang jeg havde mulighed for at komme herhen, sådan rigtigt. I de seneste tre dage har jeg set Tivoli (med Halloween tema – det var rigtig sejt) og gået rundt i Kastellet… København er en virkelig flot by. Problemet med prøvekørsel af alle disse fantastiske byer er at det bliver endnu sværere kun at vælge én – jeg kunne godt tænke mig at bo i dem alle!

Men jeg må erkende at det har været dejligt at kunne bruge min dansk med ægte danskere… jeg var lidt bange for at de ville’ ha’ svært at forstå mig, eller omvendt… men det virker som om det går ganske godt indtil videre! Det er et stort plus for mig. Jeg tror jeg bliver nødt til at prøve andre dele af Danmark inden jeg tager min sidste beslutning, men… jeg føler mig virkelig hjemme her. Det tog mindre end to dage for mig at føle mig ligesom en rigtig Københavner (er det et ord? Det er det nu, i hvert fald) og nu bliver det pissesvært at tænke på at jeg må tage hjem på lørdag.

Som altid, vil jeg takke jer for at i har læst hele vejen igennem det her… jeg havde bare brug for at dele al kærligheden jeg har til København et eller andet sted, så jeg kan læse det igen og igen for at huske hvordan det føltes at være her. Det håber jeg i kan forstå. Vi høres ved, til næste gang.

–  J.